Loading...
For den almindelige fodgænger stopper bevægelsen ved murens fod. Men danseren i denne forestilling fortsætter ubesværet videre op ad væggen. Med en elegant forskydning fra lodret til vandret orientering bevæger hun sig mellem gulv og mur, som om byen pludselig har fået nye dimensioner.
Retouramont er internationalt anerkendt for deres arbejde med vertikal dans, hvor arkitektur og krop smelter sammen i spektakulære byrumsoplevelser. I L’ANGLE DISPARU bringes dansen helt tæt på publikum og skaber et intimt møde mellem menneske, bevægelse og byens overflader.
Forestillingen åbner et “andetsted” midt i hverdagen – et sanseligt rum, hvor grænser bliver porøse, og hvor publikum inviteres til at opleve byen fra et helt nyt perspektiv.
Forestillingen kan forbindes med United Nations’ Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, da den genfortolker det offentlige rum og skaber nye fællesskaber og oplevelser i byens eksisterende arkitektur.
Vertikal dans / poetisk byrumsperformance /// Aldersgruppe: Alle /// Varighed: 20 min.
Alle de følelser!
Gør som skuespillerne i forestillingen og fortæl med kroppen! Hvad kan vi ”sige” med vores kropssprog?
Eleverne går rundt i rummet uden at tale.
Læreren vælger en følelse, fx glæde, vrede, nervøsitet eller tristhed.
Eleverne viser følelsen med deres krop, mens de går rundt.
Maskinen er færdig, når ca. Læreren styrer følelsens styrke, ved at råbe styrkens niveau op til 10. 1 = meget lille udtryk. 10 = meget stort udtryk, dvs. overdrevet
Gentag med flere følelser.
Tal til sidst om, hvordan kroppen kan vise forskellige følelser.

I forestillingen skaber skuespillerne forskellige følelser. Lad os undersøge hvad vores kroppe kan fortælle.
Klassen finder først tre følelser, som passer godt til forestillingen.
Sammen finder eleverne på en række enkle handlinger, fx:
give et kram
danse sammen
give hånd
kaste en bold.
Skriv én handling på hver seddel.
Del klassen i par. Hvert par trækker en handling.
Læreren siger en af de tre følelser, og parrene har 3-4 minutter til at vise handlingen med netop den følelse.
Gentag med de to andre følelser.
Til sidst viser alle par deres handlinger for klassen, som gætter, hvilken følelse de ser.
Del klassen i hold på 3 elever.
Hvert hold vælger én følelse og laver et frosset billede, der viser den.
Holdene viser billederne, og resten af klassen gætter følelsen.
Når følelsen er gættet, skal klassen ændre billedet til en ny følelse med højst 4-5 små ændringer.
Ekstra: En elev styrer forvandlingen ved at give én kommando ad gangen, fx:
"Løft armen."
"Sæt dig ned."
"Vend dig om."
Tal til sidst om, hvordan små ændringer i kroppen kan ændre et helt udtryk.