Loading...
Denne interaktive improvisation skaber et fascinerende punk-rock cirkus, som aldrig før er set. Ingen ved, hvad der kommer til at ske. Men én ting er sikkert: Kun den perfekte fejl kan afslutte showet.
En unik og eksperimenterende forestilling med jonglering og rytme får hele himlen til at ryste… eller i hvert fald himlen over publikum!
Nycirkus / Jonglering /// Aldersgruppe: Alle /// Varighed: 30 min
Fantasimaskiner
I THE PERFECT MISTAKE bliver lyd, bevægelse og improvisation til en kreativ helhed.
Lav plads i lokalet, så der er en tom "scene".
Én elev starter maskinen ved at gå ind på scenen og gentage en bevægelse og en lyd.
Derefter går eleverne ind én ad gangen og bygger videre med deres egen bevægelse og lyd. Sammen skaber de en stor fantasimaskine.
Maskinen er færdig, når ca. 10 elever er med.
Lav derefter en ny maskine med nye elever.
Ekstra udfordring: Prøv at lave en maskine, der er:
langsom eller hurtig
meget stille eller meget larmende.
Tal til sidst om:
Hvad kunne maskinen bruges til?
Hvordan var det at bygge noget sammen uden en plan?
Forberedelse: Find tape, snor og sakse.
Hver elev finder 3 ting på skolen (fx en stol, en sten eller en gummistøvle).
Del klassen i hold på 4 elever. Hvert hold har nu 12 ting.
Holdene skal bygge en fantasifuld opfindelse – uden at tale sammen.
Én elev bygger ad gangen i 3 minutter.
Brug tape og snor, hvis I vil.
Når læreren siger "Skift", fortsætter den næste elev.
Aktiviteten slutter, når læreren siger "Stop".
Når opfindelsen er færdig, må holdet tale sammen.
Sammen finder de:
et navn
en funktion
og evt. et slogan.
Til sidst vælger holdet et musikstykke, som passer til en reklame for deres opfindelse.
Holdene præsenterer deres opfindelser ét ad gangen med deres musik.
Resten af klassen er købere og kan stille spørgsmål, fx:
Hvad hedder opfindelsen?
Hvad kan den?
Hvem er den til?
Hvad koster den?
Hvorfor har I valgt den musik?
Opfinderne svarer ved at improvisere.
Når alle har præsenteret, får hver opfindelse et nummer.
Alle elever stemmer derefter individuelt på, om hver opfindelse er "gal" eller "genial".
Til sidst samler læreren stemmerne, gennemgår resultatet og tager en fælles snak om aktiviteten og kreativitet.